Fossiljagt med Fur Museums geologer (Uge 30)


Kom med Fur Museums geologer på fossiljagt

Mandag d. 22. juli til fredag d. 26. juli fra kl. 14.00 – 15.30

Molerets fossilrigdom byder på alt fra planter til fisk, og de velbevarede fossiler er imponerende 55 millioner år gamle.

Fossiljagt i moleret er som et lotteri, hvor man finder mange spændende ting og indimellem det unikke der giver dusør.
Langt det meste kan man få bestemt og frit tage med hjem som et minde – En særlig oplevelse af, at have besøgt en fjern fortid og set livet fra dengang i glimt, inde imellem de imponerede vulkanske akselag.
En del af den guidede tur rummer en fin demonstration af netop vulkanisme, der varslede det er i dag er Færøerne og Island.

I molergraven ved udsigtspunktet Bette Jenses Hyw giver molervirksomheden SKAMOL adgang til fossiljagt i de spændende, historiske og rå omgivelser.

Som noget nyt har museet lavet en Basecamp i molergraven med formidling og vejledning.

Pris: 50 kr. Børn under 5 år gratis.
– Adgang til graven er som sådan gratis – det du betaler for er, at blive guidet af fossiljægerne.
– Billet kan købes her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/bj62iy3s4u eller i museumsbutikken på Fur Museum.

Vigtigt:

  • Færdsel i molergravene er på eget ansvar.
  • Mødested – Fossiljagten kommer til at foregå i molergravene midt på øen, men vi mødes på P-pladsen ved Bette Jenses Hyw.
  • Parkering sker ved Bette Jenses Hyw, men for dem der har behov, kan der ofte køres ind i graven om vejret tillader.
  • Husk praktisk fodtøj og tøj (man bliver beskidt), poser til fund og evt. en gammel smørrebrødskniv og en lup.

På Fur Museum kan oplevelsen begynde eller fortsætte – her kan man se gevinsterne af 70 års indsamling, hvor det mest exceptionelle er blevet erklæret Danekræ – landets ypperste fossiler.