Fisk fra moleret og stolleklint ler
I selve moleret (Fur Formationen) er fundet fossiler af over 50 forskellige arter af benfisk, hvoraf mange er mellem ½-1 meter lange. Bl.a. torskefisk, makrelfisk, glansfisk og de langstrakte havaborrer. Desuden er der masser af små fisk. Fra det lidt ældre Stolleklint Ler kendes godt 25 arter af fisk, hvor af de 10-12 også findes i moleret.
Den mest almindelige fisk i moleret er en slægtning til nutidens Argentina (guldlaks og strømsild). Den er fundet i alle vækststadier. Lige fra små unger, der ikke er mere end et par cm lange og hvor de allertidligste forbeninger kun lige kan anes – og op til fuldt udvoksede eksemplarer på cirka 10 cm.
Den næstmest almindelige fossile fisk i moleret er smelt. De mindste er ikke meget større end 1½ cm lange, men der er også fundet dele af fisken, der viser, at de kunne blive mindst ½ m lange.
Den tredje mest almindelige art i moleret ”Polymixiiden”: en primitiv slægtning til de egentlige pigfinnede fisk. De kunne blive ca. 40 cm lange, men der er aldrig fundet helt små unger, så de må have ynglet et andet sted.
Blandt fossilerne fra både Stolleklint Ler og molér finder vi sjældent voksne og helt små unger på de samme steder. Ligesom i dag spiste de store og små individer af samme art helt forskellig føde – og mange begyndte deres larvetilværelse i planktonet som jægere af smådyr, og som føde for større fisk – ind i mellem også af deres egen art. Sådan kannibalisme har vi dog ikke kunnet konstatere i moleret, hvor næsten alle andre fisk synes at have ædt den lille ’guldlaks’, så vidt det har kunnet bestemmes ud fra bevaret maveindhold.
Stolleklint Ler
Stolleklint-leret er helt sort og nogle hundrede tusinde år ældre end moleret. Fossilerne bevares i såkaldt ’skifer’: tynde hærdede lag i den fint lagdelte gråsorte slamsten, der også indeholder nogle få vulkanske askelag – de nederste i ’askeserien’.
Den fine lagdeling og fuldstændige mangel på bunddyr og gravegange viser, at der næsten ikke har været ilt i bundvandet.
