En forhistorisk verden præget af klimaforandringer og supervulkaner.
Hvordan så Danmark ud for 55–56 millioner år siden? På dette spændende foredrag tager geolog, René Sylvestersen fra Fur Museum, dig med tilbage til en tid, hvor global opvarmning, tropiske temperaturer og voldsomme vulkanudbrud satte sit præg på livet.
Moleret i Limfjordsområdet gemmer på unikke spor fra denne dramatiske periode. Her fortælles historien om klimaforandringer, masseudvikling og livet i et varmt, næsten subtropisk Danmark.
Under foredraget præsenteres nogle af de mest spektakulære fund fra moleret – herunder Danekræ og exceptionelt velbevarede fossiler af fisk, fugle, insekter og planter. Mange af disse hører til blandt verdens bedst bevarede, og der bliver stadig gjort nye opdagelser, som udvider vores forståelse af fortidens klima og liv.
Midt i foredraget vil der være mulighed for at købe kaffe, is og sodavand – og besøge museets geologiske udstilling, som holder åbent.
Der er et begrænset antal pladser, så arrangementet kræver tilmelding.
Billetter
Billet til arrangement: 30 kr.
Billet med gyldig dagsbillet: 0 kr.
Billet med gyldig ugebillet: 0 kr.
Billet med årskort/medlemskort: 0 kr.


