Uden kryptering, ingen internet


signaturbillede
Hør om hvordan kryptering sikrer at vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet – fx når du bruger din netbank. Og hør om hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – fx ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter.
Via livestream direkte fra Aarhus Universitet – Ved Profossor Ivan B. Damgård & Jesper B. Nielsen, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
Pladsreservation: Bare mød op – pladsreservation ikke mulig
Entré: gratis
Vi har på kort tid flyttet store dele af vores liv ud på internettet – både privat, arbejds- og forretningsmæssigt. Mange systemer ville bryde sammen hvis alle havde adgang til alt på nettet. Det ville fx betyde at ingen brugernavne og passwords var sikre, og der ville ikke være nogen garanti for at det du sender når frem uden at være manipuleret. Den eneste teknologi der kan løse det problem er kryptografi. Hør fx om hvad der egentlig foregår – herunder matematikken bag – når din browser laver en sikker forbindelse til en webside, og hvad du selv skal være opmærksom på i den forbindelse.
Selvom meget i de senere år er digitaliseret i vores danske samfund, er vi ikke nær så digitale som mange tror. Der er meget store, fundamentale dele som endnu ikke er digitaliseret, men som har potentiale til at blive det og som vil have økonomiske, tidsmæssige og praktiske fordele – og fx mindske antallet af tvister, retssager, brug af advokater mv. Hør om hvilke perspektiver der her er i teknologien ’blockchain’.
Arrangør: Arbejdsgruppe Fur Foredrag og Fur Museum
Foredraget begynder kl. 19.00 præcist og slutter kl. 21.00. Der er 20 minutters pause i foredraget og opfølgende spørgsmål bagefter.Fur Museum åbner dørene kl. 18.45. Der er gratis adgang til foredragslokalet.
Se hele programmet på: https://ofn.au.dk/sted/281