|
|
|
Stolleklint
og Svenskehulen
Stolleklint
har navn efter en gammel minegang - en stolle - som i dag kaldes
Svenskehulen. Den blev gravet af svenske krigsfanger i perioden 1809-13,
fordi man troede, at de vulkanske askelag var kul. Minegangen var oprindelig 50 meter lang og i
bunden var der gravet en 40
meter dyb skakt. I dag er skakten fyldt op og der er
kun få meter tilbage af gangen, som fremstår som en stor hule. Resten af
stollen er fjernet ved erosion af klinten, hvilket betyder, at der forsvinder
knap 20 cm
af Stolleklint per år. Først i slutningen af 1800-tallet opdagede to belgiske
geologer, at de mørke striber i moleret var vulkansk aske.
Stolleklint
er 150 meter
lang og 20 meter
høj. I profilet ses moler med askelag -34 til +55 og lagene hælder jævnt mod
øst. De yngste lag findes således i den østlige ende, hvor de er foldet op af
isen, som har aflejret moræneler ovenpå moleret. Klinten er særlig velegnet
til at studere den nederste del af moleret og overgangen til det fede
plastiske ler, som ligger under moleret. Dette ler danner en stor skreddal
vest for Stolleklint. I leret findes plader af lerskifer, som indeholder
forsteninger af bl.a. fisk, insekter og planter. Dette er lokaliteten, hvor
der er fundet flest danekræ.
|
|
