Udstillingen

Livet på Fur

Ture og Arrangementer

Fossiler og Naturen

Skoletjenesten

 

 

Stolleklint og Svenskehulen

 

Stolleklint har navn efter en gammel minegang - en stolle - som i dag kaldes Svenskehulen. Den blev gravet af svenske krigsfanger i perioden 1809-13, fordi man troede, at de vulkanske askelag var kul. Minegangen var oprindelig 50 meter lang og i bunden var der gravet en 40 meter dyb skakt. I dag er skakten fyldt op og der er kun få meter tilbage af gangen, som fremstår som en stor hule. Resten af stollen er fjernet ved erosion af klinten, hvilket betyder, at der forsvinder knap 20 cm af Stolleklint per år. Først i slutningen af 1800-tallet opdagede to belgiske geologer, at de mørke striber i moleret var vulkansk aske.

Stolleklint er 150 meter lang og 20 meter høj. I profilet ses moler med askelag -34 til +55 og lagene hælder jævnt mod øst. De yngste lag findes således i den østlige ende, hvor de er foldet op af isen, som har aflejret moræneler ovenpå moleret. Klinten er særlig velegnet til at studere den nederste del af moleret og overgangen til det fede plastiske ler, som ligger under moleret. Dette ler danner en stor skreddal vest for Stolleklint. I leret findes plader af lerskifer, som indeholder forsteninger af bl.a. fisk, insekter og planter. Dette er lokaliteten, hvor der er fundet flest danekræ.

 

 

 

 

 

 

 

Moleret

 

Østklinten

 

Rødstenen

 

Knuden

 

 

 

Molerets fossiler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fur Museum – Nederby 28, 7884 Fur – Tlf.: 97593411 -  Fax.: 97593917 - info@furmuseum.dk