Print

Stolleklint Ler

Jordlaget der beretter om en verden med global opvarmning og fauna tilpasning

Under moleret kommer ca. 14 meter med Stolleklint Leret der er opkaldt efter Stolleklint på Fur. Stolleklint Leret ligger direkte oven på det turkise Holmehus Ler. Denne overgang indtraf for ca. 55,8 millioner år siden og danner grænsen mellem de geologiske perioder Paleocæn og Eocæn. Ved denne grænse skete der en hurtig global opvarmning. Gennemsnitstemperaturen steg 4-5 °C på mindre end 10.000 og det må have haft mærkbare konsekvenser for dyre- og plantelivet. Fossilerne i Stolleklint Ler er fra denne allervarmeste periode af Tertiærtiden på ca. 200.000 år som indleder Eocæntiden.

Fossilerne er da også grunden til de mange amatørsamleres såvel som professionelle palæontologers valfarter til Stolleklint. Lerets fossiler er højaktuelle, da netop denne aflejring skete under en ekstrem fase med tropisk klima i Nordsøområdet og måske subtropisk ved polerne. Derfor er aflejringen uhyre interessant i forbindelse med diskussionerne om nutidige meget hurtige klimaændring. Faunaen, som er kendt gennem fiske- og insektfossiler i Stolleklint Ler, er forskellig fra den i selve moléret (Fur Formationen). Enkelte arter er dog sammenlignelige