Print

Knudeklinterne

Knudeklinterne er Furs mest impornerende molerklinter

Hvis man vil se klintenerne, kan man gå langs kysten eller via den afmærkede natursti oven på dem. I et 600 m langt profil er moler med askelag -39 til +130 synligt. Her kan man altså se næsten hele molerserien, og derfor er den del, der hedder Fur Knudeklint, typelokaliten for moleret, som officielt hedder Fur Formationen.

Knudeklinterne er bygget af to store og flere mindre flager, som er presset op over hinanden af istryk fra nordøst.
Et par af Danmarks bedste fossiler, den store havskildpadde og den store knogletunge fisk, der kan ses i Fur Museums udstillilg, er fundet i cementsten her – begge omkring askelag -33.  Dette askelag er let at kende på sin lyse farve og anseelige tykkelse på ca. 10 cm. Laget har en specielle mineralsammensætning, der viser, at kilden med stor sandsynlighed er basaltrøret på den lille ø Lundy i Bristolkanalen.