Furs fantastiske natur

Snyd ikke jer selv for oplevelsen af Furs fantastiske natur.
Limfjordsøen Fur er kendetegnet ved et storslået morænelandskab med imponerende molerklinter langs nordkysten. Dette er typelokaliteten for moler, hvis officielle navn er Fur Formationen. Furs begrænsede størrelse på 22 km2 gør det muligt at overskue hele øen fra det højeste punkt, Store Odins høj, som hæver sig 76 meter over Limfjorden.
